|
For "Den plettede tiger"
modtog jeg Danmarks Skolebiblioteksforenings Forfatterpris i 1993 |
Titan vil ikke aflevere sin maskinpistol, da krigen slutter.
Lilian har et brev med til Titan, fra ham beton-indianeren hjemme i
Danmark.
Men han kan ikke engang læse, selv om han må være omkring 16 år.
Lilian er selv droppet ud af skolen og er blevet sendt over til sin far
i Nicaragua for at tænke sig om.
Men hvordan kan man tænke, når ens far hiver en med ud for at frelse
indianere?
Når sandinist-soldaterne skyder om ørerne på en?
Når folk dør, og ånderne ikke er til at styre?
Og når ham Titan bare er – nå ja … |
Fra
Forfatterweb:
Borgerkrig i Nicaragua: Den plettede tiger
"Hun køber en skive vandmelon og
slubrer den i sig, mens hun lader blikket løbe rundt i folkemængden.
Forklædeklædte indianerkoner, unger der skider hvor det passer dem, magre
gamle mænd med benede pakheste, sandinistkvinder i uniform og pistol i
bæltet" - sådan er dagligdagen i Nicaragua, hvor 15-årige småforkælede
Lilian modvilligt er blevet sendt hen, efter hun er droppe ud af 1. g i
Danmark.
Moren har bedt faren "overtage"
Lilian, han arbejder som FN-lænder borgerkrigen. Han har brug for
Lilians hjælp, folk er syge, underernærede eller har skudsår, samtidig med
at alle flygtningene fra Honduras vender tilbage. xxx
Lilian træffer den unge
miskitoindianer Titan, og han bliver tolk for hendes far, da de rejser
opad Rio Coco til bopladserne. Lilian lærer hans familie at kende, deres
traditionelle levevis, hvor kvinder vasker tøj i floden, og afskaller
risen med en stok i en træmorter. Titan har en bror som er flyttet til
København med en dansk pige, og Lilian og Titan bliver også glade for
hinanden.
Til slut vælger Titan dog at
blive hos sin familie og hjælpe medicinmanden, og Lilian indser at hendes
opgave ligger i at hjælpe sin far. Hun vender tilbage som en typisk
Charlotte Blay-heltinde: Stærk, social og med blik for det andet køn.
En af Charlotte
Blays døtre er gift med en miskitoindianer, og Charlotte Blay har besøgt
sin datters svigerfamilie i Nicaragua - ikke så sært at beskrivelsen af
indianernes levevis fremstår så overbevisende. |
HER HAR JEG VÆRET
