Forside     Om bogen     Om Gjorslev     Gys     Tips til at lære mere    Foredrag    Kontakt 

Tips til at lære mere: Dyk ned i det historiske

Kapitel 1: Vikingen - År 1000

Vikingehøvdingen
 

Man fortæller at det var vikingehøvdingen Gjor, der i 900-tallet fandt holmen, hvor Gjorslev slot ligger i dag. Han syntes, at det var et perfekt sted at bygge sin borg. Herfra kunne han forsvare sig mod de frygtede Vendere.

I vikingetiden og den tidlige middelalder hærgede vendiske sørøvere vores kyster, og vi gjorde gengæld hos dem.

 

Venderne levede på de sydlige østersøkyster i nutidens Tyskland og Polen.

 

Læs mere her om de vendiske sørøvere.

   
På den skotske vestkyst levede vikingernes langskib videre i form af den hurtige birlinn.

Vikingetogter

 

De fleste vikinger drog på tugt om foråret, røvede og plyndrede sommeren igennem og sejlede så tilbage for at tilbringe vinteren hjemme.

 

På havet var vikingerne dygtige søfolk. Deres skibe bar dem over verdenshavene, de kløvede bølgerne, veg uden om isbjerge og klarede uden besvær en storm. På åbent hav brugte de et stort rektangulært sejl. Når de skulle sejle på floderne, lagde de masten ned og roede skibet frem.

 

Vikingerne udskar ofte frygtindgydende dragehoveder i stævnen af deres skibe for at skræmme deres fjender.

Prøv at skrive dit navn med vikingeruner:

Vikingetidens runesten betragtes som et levn til en begyndende skriftkultur i Norden.
Runer har lige linjer, fordi de blev hugget ind i træ og sten.

Ugedagene

 

For at ære solen og månen og de gamle nordiske guder, gav vikingerne ugedagene navn efter dem. Det er de samme navne vi bruger i dag:

   

Mandag:

Månens dag. Vikingerne mente at månen blev trukket hen over himlen på en vogn af hesten Alsvider.
   

Tirsdag:

Tyrs dag. Han var gud for krig, ret og lov.
   
Onsdag:

Odins dag. Gudernes konge. Han ofrede sit ene øje i Mimers brønd for at få alverdens visdom.
   
Torsdag:

Tors dag. Med sin store styrke kæmper han mod det onde med sin hammer Mjølner.
   
Fredag:

Frejas dag. Frugtbarhedens gudinde.
   
Lørdag:

Badedag. På oldnordisk hedder et bad ”Løgh” – så den dag vaskede vikingerne sig.
   
Søndag:

Solens dag. Solen blev trukket over himlen af to heste med ulven Skoll lige i hælene. Jorden ville gå under i Ragnarok den dag, Skoll slugte solen.

Odin
Thor

Vikingebegravelser

 

Vikingerne troede, at folks ånd levede videre efter at de var døde. Derfor forsynede de deres døde venner med alt, hvad de kunne få brug for på rejsen til den næste verden, som for krigernes vedkommende hed Valhalla.

 

En kriger blev begravet i en hedensk gravhøj med sit sværd og skjold. Sine rigdomme og krukker med mad og øl. Arkæologer har endda fundet skeletter af trælle, hunde og heste i særligt fornemme vikingegrave.

   

 

 

Links om Vikinger: Find selv nogle flere

Vikingetiden fra Wikipedia

Vikingetiden i Danmark fra danmarkshistorien.dk

Vikingetiden i Danmark fra historiefaget.dk

Vikingetiden fra natmus.dk (Nationalmuseet)

Hvordan kom vikingerne rundt i verden? fra natmus.dk

Vikingerne fra historienet.dk