|
Tips til at lære
mere:
Dyk ned i det historiske |
Kapitel 6: Rytterhæren -
År 1720
En rytterkonge
På Frederik 4.´s
tid var Danmark med i Den Store Nordiske Krig,
der varede fra 1700 til 1720.
Tordenskjold er
bl.a. kendt fra denne krig.
Kong Frederik den
4. indså, at han havde brug for et effektivt dansk rytteri,
og derfor inddelte han i årene 1715 – 1718 sine kongelige
godser i 12 rytterdistrikter, der skulle levere
ryttersoldater til hans hær. |
|
 |
 |
|
Et af
disse ryttergodser var Gjorslev. På Stevns har der
været indkvarteret ca. 400 ryttere.
De lange stalde i bindingsværk på Gjorslev er fra
denne tid. Staldene ligger på begge sider af
”Bredgade”, der fører ned til slottet. |
|
|
|
Rytterskolerne
Kongen
bestemte desuden, at der i hvert af de 12
rytterdistrikter skulle opføres 20 skoler.
Disse 240 skoler, som blev kaldt ”De kongelige
Skoler”, skulle være almueskole for
rytterdistrikternes børn.
|
Alle rytterskolerne blev bygget efter samme
anvisning og de stod færdige i 1727.
Man kan sige, at det var landets første
typehusbyggeri. |
|
|
 |
|
|
Rytterskolerne indeholdt en lille forstue og
skolestuen. Der var en lille lærerbolig
bestående af en mindre stue, et lille
sovekammer og et køkken. Her var åben
skorsten med ildsted og en ovn, der
opvarmede både lærerboligen og skolestuen.
Vand måtte hentes fra gadebrønden. I
skolestuen var et par borde med bordben, som
var nedrammet i lergulvet. Endelig var der
ved siden af skolestuen en lille stald med
plads til et par køer og nogle får.
Læs mere om Frederik 4. rytterskoler
her. |
|
|
|
En
kvindeglad konge
Som 24
årig valgte Frederik som sin kommende dronning,
Louise af Mecklenburg-Güstrow.
Ikke af kærlighed, men fordi hun så ud til at give
anledning til mindst ”uro og vrøvl”.
Som det
kunne ventes, blev ægteskabet ikke videre lykkeligt.
Gift ”til
venstre hånd”
Frederik
4. var kendt for sine talrige kvindebekendtskaber.
Flere gange giftede han sig ”til venstre hånd”.
Juridisk
var der naturligvis tale om åbenlys bigami. Ifølge
loven lød det:
Hvilken
Ægtemand eller ægtekvinde,
der
indlader sig med en anden i Ægteskab,
bør at
miste sin Hals.
Men det
mente kongen ikke gjaldt for ham, som enevældig
monark.
|
Pastor Trojel
fra Vor Frue Kirke blev idømt livsvarigt
fængsel,
fordi han havde raset over kongens
’ugudelige
levned’. |
|
|
|
|
Dronning Louise |
|
Sit livs store kærlighed mødte kongen dog på
et maskebal i 1711.
Den 18-årige pige, som blev genstand for
kongens flammende lidenskab, var den smukke
komtesse Anna Sophie Reventlow.
Frederik 4. bortførte hende fra hendes hjem på
Clausholm Slot, og samme nat giftede han sig
med hende ”til venstre hånd”.
Da dronning Louise døde i 1721, giftede
kongen sig med Anna Sophie ”til højre hånd”
og hun blev den nye dronning.
Læs mere om Kong Frederik 4.
her. |
|
Anna Sophie
Reventlow
|
|
|
|
Dansk
slavehandel
I 150 år
solgte den danske stat afrikanere fra det område, der
i dag hedder Ghana, men som den gang hørte med til
Guldkysten og Slavekysten.
Slavehandelen var størst i 1700-tallet. Omkring 12
millioner slaver blev sejlet bort fra Vestafrika.
Det siges at mere end 100.000 af dem blev ført bort af
danskerne, og en femtedel døde på vejen over havet.
|
Flugt- eller selvmordsforsøg var hyppige
blandt slaverne
– begge ”forbrydelser” blev straffet med
døden. |
|
|
 |
 |
|
Trekantshandelen
Man sendte skibe fra Danmark med geværer,
krudt og spiritus og byttede det for slaver
hos høvdingene på Guldkysten.
Denne menneskelast gik nu til De Dansk
Vestindiske Øer, hvor slaverne skulle
arbejde i plantagerne.
Skibene blev her fyldt op med sukker og
andre råvarer til de danske køkkener.
Det var den såkaldte ”Trekantshandel”.
I
den tid, danskerne drev handel med slaver,
byggede de syv slaveforter på Guldkysten.
Det største fik navnet Christiansborg og
blev opført i 1661. Det ligger i hovedstaden
Accra. |
|
|
Slaver i Danmark
Velstående fyrster, konger og købmænd kunne
i 1700-tallet have en tjener af afrikansk
herkomst. Gerne en yngre dreng - en page.
Danmark var det første
land i verden, der forbød slavehandel.
I 1792 udstedte Christian
7. ”Forordning om Neger-Handel”, der forbød
handel med slaver.
Men forbuddet kom først
til at træde i kraft i 1803.
I
1848 blev slaveriet forbudt på De
dansk-vestindiske øer
Læs mere om Dansk Slavehandel
her. |
|
Heinrich Carl
Schimmelmann
med sin sorte page |
|
|
|
