|
Tips til at lære
mere:
Dyk ned i det historiske |
|
Kapitel 2:
Kongemordet - År 1286 |
 |
Rane Jonsen |
Rane Jonsen var
en dansk adelsmand, hvis slægt havde godser på Stevns. Et af
dem var Gjorslev. Han blev kammermester hos Erik Klipping
og var i 1286 med kongen, da denne søgte nattely i Finderup
lade. Da kongemorderne trængte ind her, optrådte Jonsen
ifølge folkeviserne som forræder. Han dømtes fredløs og tog
tilflugt i Norge. I 1294 vendte han hjem for at se til sin
familie, men blev fanget og henrettet.
Nogle mener, at han kom tilbage til Gjorslev og blev
halshugget. Her beholdt man hans hoved, mens resten af Rane
blev førte til Roskilde og sat på hjul og stejle.
|
Læs mere
om Rane Jonsen
her.
… han værgede sin herre som en skalk.
Sådan udnævner en folkevise Rane Jonsen til at være forræder
mod kongen
|
|
|
Erik Klippings
død
Maleriet af Otto
Bache viser de sammensvorne, der rider fra Finderup lade ved
Viborg efter at have dræbt kongen. Bagerst i den røde kappe
ses kammermester Rane Jonsen.
Læg også mærke
til de 13 sorte fugle, der svæver over den brændende lade.
Kongemordet i
Finderup lade hører til en af danmarkshistoriens mest
dramatiske begivenheder.
Kong Erik
Klipping blev myrdet
med 56 spyd- og
dolkestik
Sankt Cæcilie nat
d. 22.11.1286 af ukendte, hætteklædte gerningsmænd. Mordet
blev aldrig opklaret, men Marsk Stig og Rane Jonsen blev
udpeget som hovedansvarlige.
Laden nedbrændte
i forbindelse med mordet, og man ved i dag ikke nøjagtigt,
hvor den lå.
Læs mere om drabet på
Erik Klipping
her.
|
|
"De
sammensvorne rider fra Finderup efter mordet på Erik
Klipping 1286"
Malet af Otto Bache
1882 |
|
|
|
Dronning Agnes og sønnen Kong Erik |
|
Unge kong Erik og hans mor
dronning Agnes
Erik Menved overtog i en alder af 12 år
kongeværdigheden efter sin myrdede far, Erik
Klipping.
Hans mor, Agnes, regerede for ham, indtil han blev
myndig.
Han sad på tronen frem til 1312, hvor han døde og
efterlod landet i dyb økonomisk og politisk krise.
Læs mere om barnekongen Erik Menved og andre konger
her. |
|
Dronning Agnes og sønnen
Kong Erik fra
B.S. Ingemanns "historiske" roman:
"Erik Menveds Barndom". |
|
Vidste du, at det var den almindelige
mening, at de, der blev dømt fredløse for
mordet på Erik Klipping, slet ikke var de
skyldige? |
|
|
|
Læs mere om
middelalderjagt
her. |
|
Jagt i middelalderen
Adelen
underholdt sig i middelalderen med jagt på bl.a.
ulve, oddere, råvildt og vildsvin.
Falkejagt
var på den tid en ridderlig idræt for både herrer og
damer. Man var til hest og fulgte falken, der jagede
byttet. Jagten gav kød til husholdningen, men også
gode oplevelser.
Almindelige mennesker havde ikke lov til at jage
vilde dyr på deres herres jord. Ikke engang når
vildtet ødelagde deres afgrøder.
Men der
var selvfølgelig mange, der overtrådte forbuddet og
gik på krybskytteri.
|
|
 |
|
I middelalderen var den bedste jagt
underlagt kongen,
og
der var meget streng straf for at
forgribe sig på kongens jagtvildt.
Adelsmænd blev straffet med fængsel,
bønder blev hængt – og deres hunde fik
hugget det ene ben af. |
|
|
|
Halshugning
Gennem
årtusinder har man brugt halshugning som straf for
alvorlige forbrydelser.
Hvis
bøddelens sværd eller økse var skarpslebne, og hvis
han sigtede omhyggeligt, indebar halshugningen en
hurtig og smertefri død.
|
Vidste du at de adelige dødsdømte ofte blev
halshugget med sværd,
mens almuefolk fik hovedet kappet af med
økse. |
Den sidste, der blev halshugget i Danmark var tyven
og voldsmanden Jens Nielsen. Det skete i Horsens
Tugthus, hvor han sad som livstidsfange. Han
overfaldt en fængselsbetjent med et bordben med søm.
Han blev hårdt såret, men overlevede. Det gjorde
Jens Nielsen ikke.
Jens
Nielsen blev halshugget i fængselsgården den 8.
november 1892.
202 af
hans medfanger var beordret til at overvære
henrettelsen fra deres vinduer, som et led i den
præventive indsats.
Se mere
om halshugninger
her. |
|
 |
|
|
