Kapitel 3: Himmelborgen – År 1396

Den nat ligger Anna længe vågen og lytter til knirken og knagen i det gamle hus. Det pusler i væggene og under sengen og ude fra gangen. Hagl og snefnug banker mod ruden, og vinden suser i træerne, mens det flimrende lys fra juletræet i borggården bliver kastet ind på væggen.

  Hun er lige ved at glide ind i søvnen, da hun hører en tør og raspende hosten og mærker et pust i ansigtet. Hun famler febrilsk efter lyskontakten ved sengelampen. Men før hun finder den, er der nogen, der trækker i hendes dyne, og da hun forskrækket griber ud i mørket for at holde fast på den, får hun fat i en lille, iskold hånd.

  - Hvem pokker er du? gisper hun og mærker, at hånden glider ud af hendes.

  - Help me, my lady! lyder det i mørket, efterfulgt af den tørre hoste fra før. - Please help!

  - Er du engelsk? udbryder Anna og glemmer helt at være bange.

  - I did not steal it, lyder det med en skinger pigestemme. - Help me, my lady! Please!

  Anna sætter sig op med et sæt og får tændt natlampen. Hun når lige at se en tåget skikkelse, der glidende bevæger sig gennem værelset.

  - Gå ikke. Jeg mener: don’t go, råber hun.

  Men skikkelsen er allerede på vej gennem den lukkede dør. Anna når lige at få et glimt af en tynd pige i hvid kyse og lang kjole.

  - Come back!

  Men genfærdet er væk. Kun den lille tørre hoste høres ude fra gangen.