BØGER TIL SALG

Felix Fox - Uhyret i labyrinten (Grækenland) 2014 - kr. 80,00

Klik her for bestillingsformular

Tilbage til salgslisten


   

Felix har fået ansvaret for at passe sin lillebror, men pludselig er han væk!
Væk som i helt forsvundet. Felix ser ingen anden udvej end at spørge guderne til råds igen. Sammen med Thene søger han hjælp i Gudernes Portal. 

Guderne forlanger, at de to venner skal finde uhyret i labyrinten og føre det til Havets Gud. Men først må de nedlægge den djævelske kimære. Og så skal de lære at flyve.

 


Anmeldelse af FELIX FOX i Weekendavisen:

Gamle græske monstre!
Jeg har været i Grækenlands bjerge mange gange. Under den brændende sol virker de mange mørke huler sært tillokkende, for hvem ved, hvad der skjuler sig i deres kølige dyb?
Felix Fox er i Grækenland med sin familie, og han har ansvaret for sin irriterende lillebror. Men pludselig er lillebroren væk. Ingen ved, hvor han er. Før Felix går ud af sit gode skind, kommer den græske pige Thene ham til hjælp. De to børn er lige gamle og deler en hemmelighed. De ved, hvilke huler der fører til de græske guder.
Snart står de foran Zeus og Co. Men de gamle guder er ikke typen, der hjælper andre uden at få noget for det. Derfor må Felix Fox og Thene drage dybere ind i bjerget, hvor lugten af råd breder sig, og hvor monstre ligger på lur. Monstrene skal besejres, men spørgsmålet er bare, hvordan to børn overlever og indfanger monsteret Minotaurus?
Charlotte Blay har skrevet skønne bøger for børn i en menneskealder, hun skrev gode bøger, da jeg var barn, og det gør hun stadig. Uhyret i labyrinten er en af den slags bøger, hvor du som læser kan mærke, at forfatteren kender sit stof - i dette tilfælde den græske verden. Det understreges også af Sussi Bechs tegninger. Sussi Bech laver også tegneserien Nofret, men hvor tegneserien er både voldsom og uhyrlig, er Felix Fox den type bogserie, der er mere sød og sjov end egentlig farlig. Du skal kaste dig over den, hvis du ikke er helt parat til alt det blod og død, der er i bøgerne for større børn.

Emil Blichfeldt

Sussi Bech har tegnet:

Felix kan ikke finde sin bror

Felix vover sig ind til skeletterne

Minotaurus bliver fanget Uhyret spiser gudernes mad
Kampen mod kimæren Havnymferne er begejstrede for uhyret

    

     Klik på billedet og læs en smagsprøve fra
Uhyret i Labyrinten

Min lille græske bjergby Maries
   

Maries í bjergene
 
Scala Maries ved vandet

Klik på et af billederne for at se mere om den lille by, Maries, hvor jeg fik inspirationen til Felix Fox serien


På øen Thassos er der mange steder små byer ved vandet med en tvillingeby oppe i bjergene.

Nede ved havet ligger f.eks byen Scala Maries. Herfra flygtede beboerne op til tvillingebyen Maries, som ligger godt skjult oppe i bjergene. Her gemte øboerne sig engang for pirater, der hærgede øen.   

I Scala Maries fangede Felix og Thene blæksprutter i bogen om Heksens Hoved.

 

Se meget mere om Felix Fox - serien her