
Jeg modtog Drassovs legat
i 1995 for "Stjerneskud og halvmåne" |
Jeg arbejdede i vinteren 1992-93 som frivillig i en kroatisk flygtningelejr. Et stinkende
mudderhul og eneste hjem for 3000 muslimske flygtninge.
Børnene havde ikke gået i skole i flere år.
De tørstede efter at få noget undervisning, så jeg gav dem timer i engelsk.
Der var selvfølgelig ingen bøger, men vi brugte alt, hvad der var omkring
os.
Hver dag, kom børnene strømmende for at lære engelsk.Jeg fortæller historien om en muslimsk
dreng i lejren, Sanel, der kun tænker på at komme i krig og hævne det blodige mord på
sine forældre. Sanel blev min tolk. Og jeg besluttede mig for, af al magt at forhindre,
at han meldte sig til hæren:
"Det var som om stjernerne havde større kraft end derhjemme. Som om de lyste op i
et sidste sitrende nødblus, før de ville eksplodere. Og når et stjerneskud skar hen
over himlen, ønskede jeg fred i hans land. Men han bøjede hovedet og jeg vidste, at for
ham var stjerneskuddet en døende sjæl. Og der var alt for mange stjerneskud på hans
nattehimmel." |