Jeg fortæller historien om en muslimsk
dreng i lejren, Sanel, der kun tænker på at komme i krig og hævne det blodige mord på
sine forældre. Sanel blev min tolk. Og jeg besluttede mig for, af al magt at forhindre,
at han meldte sig til hæren:
"Det var som om stjernerne havde større kraft end derhjemme. Som om de lyste op i
et sidste sitrende nødblus, før de ville eksplodere. Og når et stjerneskud skar hen
over himlen, ønskede jeg fred i hans land. Men han bøjede hovedet og jeg vidste, at for
ham var stjerneskuddet en døende sjæl. Og der var alt for mange stjerneskud på hans
nattehimmel."
Jeg modtog Drassovs legat
i 1995 for "Stjerneskud og halvmåne"